Personlig kostplan

En personlig kostplan er en sikkerhed og støtte for nogen. En personlig kostplan skal udarbejdes med dig som centrum og i forhold til dit arbejde og din familie.

Kostplan eller andre løsninger – hvad vælger du?

Langt de fleste spørger efter en personlig kostplan, som en ekstra støtte til selve behandlingen/vejledningen/undervisningen eller måske mere helheden.

Virker en kostplan? Ja og nej.

Ja, hvis den for det første er tilpasset den, der skal følge den og for det andet, og helt afgørende er at den, der har bedt om den, også har som mål at følge kostplanen.

Nej, hvis du bare har den liggende i den mappe du får eller måske stadig på computeren – aldrig har fået den printet ud. Du tror du følger din kostplanen, men virkeligheden viser noget andet.

Har du tilvalgt en personlig kostplan, er det en meget væsentlig del af processen eller vejen, om du vil.
Dernæst er du villig til at gå hele vejen?

Hvad er en personlig kostplan

Den måde, jeg opbygger en personlig kostplan på, er at der på en A4 side står, hvor mange måltider, du skal have i løbet af dagen. Ved hvert måltid udarbejdes nogle forslag til, hvad du kan spise. Hvert enkelt forslag indeholder de næringsstoffer, de er væsentlige for netop dig. Du skal ikke selv i gang med at tælle kalorier. Din kost skal ikke dreje sig om fokus på kalorier, men om glæde og nydelse.
De enkelte forslag er også sammensat ud fra, dine præferencer og hvad, vi er blevet enige om ved konsultationen. Det er et tæt tæt samarbejde. Jeg stiller dig en masse spørgsmål om din kost og derudfra får jeg de grundlæggende oplysninger, der hjælper mig videre i den proces, der vil gavne netop dig bedst mulig. Jeg er opmærksom på, om du gennem længere tid har fået for ensidig en kost. I så fald kommer der ekstra fokus på de eventuelle næringsstoffer, som du har fået i underkanten af.

Hvor meget mad

Mængden, som du skal spise/drikke, er beskrevet med en margen på en minimum mængde og en maksimum mængde. På denne måde begynder du at få mere fokus på, hvor sulten du egentlig er, og hvornår du er ved at være mæt – altså ”at mærke efter”, i stedet for at lade dig styre af en bestemt mængde, hverken mere eller mindre. Og det er en proces, som skal have sin tid, før du bliver helt fortrolig med den.
Som sidegevinst indeholder de enkelte forslag den mængde protein, kulhydrat og fedt, som netop din krop har behov for i forhold til hvad du vil opnå.
Jeg har haft hard core personer, der siger ”jeg er stort set ikke sulten”, ”jeg behøver ikke noget i løbet af dagen”, ”jeg kan simpelthen ikke spise om morgenen”. Selv de kan hjælpes til et bedre liv med kosten. De opnår også at mærke sult lidt før måltiderne og at de faktisk er nødt til at have noget om morgenen.

Ambivalent forhold til mad

Det kan være skræmmende for de, der har et ambivalent forhold til mad – a al kan jeg holde mig fra det længst muligt, må det være bedst for mig i forhold til det spejlbillede, jeg ser. Over 90 % af disse får en ”robotarm” senere på dagen. Måske på vej hjem fra arbejde eller ved indkøb eller så snart, du kommer ind ad døren, finder du forskelligt og propper i munden mere eller mindre uden opmærksomhed. Og det er aldrig grøntsager og sjældent rugbrødsmadder.

Standard kostplan

Hvis du nogensinde får udleveret en standardkostplan, så tak venligst nej, eller allerbedst smid den i hovedet på den, der giver dig den. En standard kostplan anvendes kun af amatører, der synes, at de skal gøre noget. Men stort set ikke aner, hvordan ligepræcis  du skal ændre dine kostvaner.

Passer kostplanen

En kostplan, der skal virke, skal være udarbejdet præcis til den enkelte ud fra alder, køn, vægt, motion og skal det være rigtig godt så tages der også hensyn til den enkeltes muskel- og fedtvæv. Ligesom samspillet mellem dig og din behandler er afgørende for forløbet.

Hvad har du spist inden

For at kunne guide dig bedst muligt skal behandleren have en viden om dine tidligere kostvaner. Her afdækkes, hvad du har fået af forskellige næringsstoffer og hvordan du agerer i forhold til kvalitetskalorier og tomme kalorier.
Alle disse forhold kommer naturligt op i en konsultation, hvor du har til valgt en personlig kostplan.

Har du eksempelvis fået for lidt kostfibre eller for få vigtige fedtsyrer eller for mange tomme kalorier, justeres det ind i din personlige kostplan.
Jeg oplever også jævnligt dem, der ikke får tilstrækkeligt protein til at kunne tabe fedtvæv. I disse tilfælde sættes der ekstra fokus på dette for at undgå tab af muskelvæv.

Hvad vælger du?

Vil du helst have en personlig kostplan?

Hvad forestiller du dig, at en personlig kostplan kan give dig? 

Ovenstående er i vid udstrækning Uddrag fra min sidste bog: ”Så spiser vi – Træf de rigtige valg når du være på toppen og ha` det godt i kroppen.”

Vil du igang med et forløb -læs mere her: kom godt igang

Kærlig hilsen

Hanne Svendsen autoriseret Diætist

 

 

 

 

 

Adgangskode nulstillet

Venligst skriv din email. Du vil modtaget ny adgangskode via email.